Myelomatose er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarven, derfor kaldes den i mere almindeligt sprog for knoglemarvskræft.

I knoglernes hulrum findes knoglemarven, som danner nye blodlegemer. Det er røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Plasmacellen er en af de hvide blodlegemer, der dannes. Plasmacellerne har til formål at producere særlige proteiner, også kaldet antistoffer. Antistoffer hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Hvis plasmaceller ændres fra normale til ondartede plasmaceller, får patienten myelomatose. Ved ændringen begynder cellerne at dele sig ukontrolleret, samt producere et uvirksomt antistof, som kaldes M-Komponent. Den ukontrollerede vækst af ondartede plasmaceller medfører fortrængning af alle normale celler i knoglemarven. Det fører til mangel på normale røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Samlet medfører det, at patienten får blodmangel (anæmi) og nedsat immunforsvar med større risiko for infektioner.

Årsagen til, at man får myelomatose er ikke kendt. Der er ikke noget, der understøtter en sammenhæng mellem ens livsstil og risikoen for at få myelomatose. Der er imidlertid en række miljømæssige faktorer, der er under mistanke for at medvirke til udviklingen af myelomatose. Der er dog ikke fundet en klar sammenhæng.

Myelomatose er ikke en arvelig sygdom. Risikoen for udvikling af sygdommen er dog en smule øget hos efterkommere af en patient med myelomatose. Lidt flere mænd end kvinder udvikler sygdommen.

For at kunne stille diagnosen, udfører lægen en række undersøgelser. Disse inkluderer som regel en blodundersøgelse, urinundersøgelse, knoglemarvsundersøgelse og røntgenundersøgelse.

Symptomerne kan variere fra person til person og er afhængig af, hvor meget sygdommen har udviklet sig. Når der opstår tegn og symptomer, kan de bl.a. omfatte:

Lav en aftale med din læge, hvis du har vedvarende tegn og symptomer, der bekymrer dig.