Hvad er myelomatose
Myelomatose er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarven, derfor kaldes den i mere almindeligt sprog for knoglemarvskræft.
I knoglernes hulrum findes knoglemarven, som danner nye blodlegemer. Det er røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Plasmacellen er en af de hvide blodlegemer, der dannes. Plasmacellerne har til formål at producere særlige proteiner, også kaldet antistoffer. Antistoffer hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
Hvis plasmaceller ændres fra normale til ondartede plasmaceller, får patienten myelomatose. Ved ændringen begynder cellerne at dele sig ukontrolleret, samt producere et uvirksomt antistof, som kaldes M-Komponent. Den ukontrollerede vækst af ondartede plasmaceller medfører fortrængning af alle normale celler i knoglemarven. Det fører til mangel på normale røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Samlet medfører det, at patienten får blodmangel (anæmi) og nedsat immunforsvar med større risiko for infektioner.
Årsager til myelomatose
Årsagen til, at man får myelomatose er ikke kendt. Der er ikke noget, der understøtter en sammenhæng mellem ens livsstil og risikoen for at få myelomatose. Der er imidlertid en række miljømæssige faktorer, der er under mistanke for at medvirke til udviklingen af myelomatose. Der er dog ikke fundet en klar sammenhæng.
Myelomatose er ikke en arvelig sygdom. Risikoen for udvikling af sygdommen er dog en smule øget hos efterkommere af en patient med myelomatose. Lidt flere mænd end kvinder udvikler sygdommen.
Diagnosen
For at kunne stille diagnosen, udfører lægen en række undersøgelser. Disse inkluderer som regel en blodundersøgelse, urinundersøgelse, knoglemarvsundersøgelse og røntgenundersøgelse.
Blodundersøgelse
M-komponenten afspejler som regel antallet af forandrede plasmaceller hos den enkelte patient.
Man kan måle mængden af M-komponent ved at tage en simpel blodprøve, så blodprøven kan bruges til at holde øje med den enkelte patient. Desuden tages blodprøver for at undersøge, om der er blodmangel, for meget kalk i blodet samt om nyrerne fungerer normalt.
Urinundersøgelse
Nogle mennesker med myelomatose har ikke M-komponent i blodet, men kun i urinen. Disse patienter danner dog næsten altid en del af M-komponenten, nemlig den del der kaldes ”lette kæder”. Let kæde M-komponenter er så små, at de hurtigt forsvinder ud med urinen. Derfor kan de lettere ses i urinen end i blodet.
Mængden af let kæde M-komponenter i urinen kan bruges som mål for, om sygdommen er aktiv eller under kontrol.
Knoglemarvsundersøgelse
Formålet med knoglemarvsundersøgelsen er at vurdere, hvor mange forandrede plasmaceller, der er i knoglemarven.
Knoglemarvsundersøgelsen foretages i lokalbedøvelse, hvor der udtages knoglemarv fra hoftebenskammen bagtil. Først suger man knoglemarv ud til undersøgelse af knoglemarvscellernes udseende og fordeling samt til kromosomundersøgelse. Derefter udtages et lille knoglestykke til at bedømme, hvor cellerig knoglemarven er og til vurdering af forandrede plasmaceller.
Røntgenundersøgelse
Ved en røntgenundersøgelse kan man se, om der er sket forandringer i skelettet, såsom tegn på afkalkning, knoglesammenfald eller brud.
På røntgenbilleder af knoglerne kan man vurdere, om knoglerne er blevet skadet af sygdommen. Desuden kan der blive tale om at bruge andre typer af scanninger, fx CT scanning.
Symptomer
Symptomerne kan variere fra person til person og er afhængig af, hvor meget sygdommen har udviklet sig. Når der opstår tegn og symptomer, kan de bl.a. omfatte:
- Knoglesmerter
- Træthed
- Hyppige infektioner
- Nedsat appetit
- Svækkelse
- Kvalme
- Vægttab
- Kraftigt skummende urin
- Konfusion eller forvirring
Lav en aftale med din læge, hvis du har vedvarende tegn og symptomer, der bekymrer dig.
Smerter
Smerter er desværre et almindeligt symptom i forbindelse med myelomatose. Den største årsag til smerter hos myelomatosepatienter er knoglesygdom, hvor den midterste og nederste del af ryggen, ribbenene og hofterne er de hyppigst påvirkede områder. Effektiv smertekontrol og smertehåndtering er et vigtigt aspekt ved behandling af myelomatose.
Nedenfor finder du nogle gode råd til smertehåndtering:
1
Tag smertestillende medicin med faste mellemrum. Smertestillende midler vil virke mere effektivt, hvis du tager dem før smerten griber fat. Følg lægens anvisning.
2
Vær ærlig overfor din læge eller sygeplejerske om enhver smerte, som du har. Du skal ikke føle, at du er nødt til at syne tapper - husk, at de er der for at hjælpe dig!
3
Beskriv din smerte så nøjagtigt som du kan, f.eks. gennemborende, forbigående, konstant, osv. Det kan være nyttigt at føre en dagbog om, hvornår og hvordan du føler smerterne.
4
Meditation, mindfulness og åndedrætsøvelser kan hjælpe til at skabe balance imellem krop og sind, og kan derfor være et godt supplement til smertestillende medicin.
Fatigue
Fatigue er et meget almindeligt problem hos patienter med kræft og dermed også for patienter med myelomatose. Fatigue er en ekstrem vedvarende træthed, sløvhed eller udmattelse, som ikke lettes af søvn. At leve med fatigue kan have en enorm indflydelse på din livskvalitet.
Her får du et par gode råd til håndtering af fatigue:
1
Sørg for, at du spiser en velafbalanceret diæt. Bed din læge om at henvise dig til en diætist, hvis du oplever problemer med at spise.
2
Før en dagbog så du kan genkende, hvornår du mest sandsynligt har brug for hvile, og når du mest sandsynligt er i stand til at udføre pligter eller blid træning.
3
Dyrk blid træning hver dag. Dette kan faktisk hjælpe med at forbedre dit energiniveau. Du kan bede din læge om at henvise dig til en fysioterapeut, som kan anbefale dig nogle passende øvelser.
4
Sørg for at prioritere at få nok søvn. Du bør have en fast rutine og gå i seng og stå op på samme tid hver dag.